h1

Om Kunsthuset

 

img_48651klik her for fuld skærm

Kunsthuset Zoëga er et levende og smukt udstillingssted.

I galleriet er der en hel speciel stemning med de velkendte malerier af Majken Zoëga, i overensstemmelse med det store mangfold af kunsthåndværk som er udstillet. Kunsthuset Zoëga er hurtigt blevet kendt for sine særlige værker med et krav om høj kvalitet og hermed stor æstetisk oplevelse. Ikke mindst er Kunsthuset Zoëga blevet kendt for et sted der kombinerer etablerede og debuterende kunstnere, og et arnested for nye kunstneres videre færden. Stedet fungerer som et  helårs galleri med Majken Zoëga som fast billedkunstner, samt en kunstbutik med et væld af brugskunst, design og anderledes ting. I pinsen vokser udstillingen til også at være udenfor med et hyggeligt kunsthåndværkermarked og cafe.

I kunsthuset Zoëga kan man købe kaffe og dagens kage/chokolade, som kan nydes i solen udenfor på galleriets store terrasse. Galleriet ligger idyllisk i skovkanten tæt på havn og strand.

Hvert år udstilles endnvidere gæstekunstnere hver måned fra 1. april til 1. oktober.

Huset er en fuldtids- og helårsarbejdsplads med arbejdende værksted, butik og galleri.

Hvis I  ønsker at besøge Kunsthuset Zoëga udenfor udstillingsperioder så ring endelig på:

44 68 61 94 eller 2515 5645.